1. Bluebeam Construction Software
  2. Prøv det gratis
  3. Open Mobile Navigation Close Mobile Navigation

MT Højgaard stiller skarpt på digitale processer

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Virksomheden er involveret i alt lige fra mindre byggeprojekter til meget store og komplekse bygningsværker og infrastrukturprojekter. Senest har virksomheden indført en ny og avanceret metode til håndtering af de mange PDF-dokumenter, der er omdrejningspunktet for projekterne, og det har været med til at skabe helt nye kommunikations- og samarbejdsmuligheder.

For blot få år siden var det store tema i byggebranchen overgangen til 3D BIM-software som for eksempel Autodesk® Revit®. Det er det for mange virksomheders vedkommende fortsat, men Bluebeam har været med til at introducere en ny og avanceret form for dokumenthåndtering i byggebranchen. Løsningen Bluebeam® Revu® benyttes allerede af mere end to millioner arkitekter, ingeniører og entreprenører verden over. Ifølge VDC-specialist i MT Højgaard Christian Ingemann Elvang har løsningen på kort tid skabt et helt nyt udgangspunkt for håndtering af tegninger på virksomhedens byggeprojekter.


Med Revus redigerings-, samarbejds- og annoteringsteknologi står vi pludselig med nogle nye betingelser for den dialog, vi har med de fagfolk og samarbejdspartnere, vi udveksler tegninger med. Det er som om, vi har levendegjort dokumenterne, og det gør, at vi har fået langt nemmere ved at kommunikere, analysere og gennemgå ændringer undervejs i projekterne, siger Christian Ingemann Elvang, der er ansvarlig for udrulning af BIM-applikationer i MT Højgaard.

Færre og færre papirtegninger på de store projekter

Ifølge ham kører MT Højgaard allerede mere end 90 procent af virksomhedens større projekter som rendyrkede 3D BIM-projekter. Ikke desto mindre har MT Højgaard dog indtil for 2-3 år siden brugt millionbeløb på at printe tegninger på de store projekter. Vi ser nu en kraftig reduktion af papirforbruget, og det er meget nemmere at have en fuldt opdateret tegning med under armen via Revu-app’en til iPad. Vi trykker stadig, og der er stadig brug for tegninger, men behovet er stærkt reduceret. Det er slet ikke unormalt, at nogle entrepriser ikke anvender printede tegninger overhovedet."

For eksempel har MT Højgaards eget søsterselskab Lindpro valgt at droppe tegningerne på udvalgte projekter, hvor de i stedet udelukkende bruger 3D-modellen som produktionsgrundlag.

"Vi ser på den måde mange basale grundsten i byggebranchen, som stille og roligt bliver ændret til digitale løsninger. Det er ekstremt ineffektivt at arbejde med printede tegninger, da noter på tegningerne tager lang tid at kommunikere, og det ikke er muligt at udføre en hurtig sammenligning af revisioner. Anvendelsen af Revu er således med til at fremme produktiviteten og minimere risici i såvel projekterings- som udførelsesfasen. Derudover hjælper de digitale værktøjer os med at sikre, at vi anvender den seneste tegning," fortæller Christian Ingemann Elvang.

Byggemøder på smartboards

Revu og det skybaserede Bluebeam Studio™, der er en samarbejdsplatform, som er indeholdt i alle brugerlicenser til Revu, forbinder projektdeltagere over hele verden i realtid via det samme sæt centraliserede dokumenter. De to integrerede løsninger vækker PDF-dokumenter til live og fjerner behovet for at printe dem. MT Højgaard bruger Revu på pc’er, bærbare computere, iPads og smartboards. Når virksomheden holder byggemøder, foregår det derfor ofte med redigerbare PDF-dokumenter som omdrejningspunkt.

"På mange byggepladser har vi oprettet en VDC-container, hvor vi kan arbejde digitalt med tegningerne. Vi kan enten lave annotationer direkte i Revu-app’en til iPad eller endnu bedre på et stort smartboard, som vi har installeret. Alle eksperterne står på ledelsesmøderne omkring det, der i virkeligheden minder om en stor digital papirtegning. Det er egentlig bare en intelligent elektronisk version af PDF-tegningen. Sammen kan vi gå rundt, zoome ind og ud, lave markeringer, ændringer og kommentarer og i det hele taget bruge det, som vi er vant til på papir. Den helt store forskel er, at alle ændringer og kommentarer med det samme uploades til Studio, hvor alle projekttegningerne gemmes. Det er uhyre smart og effektivt," fortæller Christian Ingemann Elvang.


Adgang til information med det samme

Revu gør det via sammenligningsfunktionen meget nemmere at se forskellene mellem to tegninger. Hvis parterne bliver enige om at ændre noget på en tegning på byggepladsen, har det naturligvis betydning for både tidsplanen og projektets økonomi. Derfor har Revu en indbygget funktion, der gør, at den intelligente PDF-tegning med det samme kan sendes videre med henblik på konsekvensberegning og tidsestimater.

Studio er selve ”skyen”, som vi uploader PDF-tegningerne til, og der er meget høj sikkerhed, og vi kan nemt styre brugeradgangen på mappeniveau. VDC-koordinatoren har typisk ansvaret for at oprette en tegningsforside i Revu, og her kan hver enkelte faggruppe med ganske få tryk på skærmen se oplysninger om ledelsesmøder, telefonlister, arbejdsbeskrivelser, ugeplaner og andre vigtige informationer på byggeprojektet. Noget af det allerbedste er, at man kan navigere rundt i selv meget store PDF-tegninger, og at man nemt kan springe til en snittegning via et tryk på selve teksten for snitsymbolet på tegningen. Det sparer masser af tid, og vi slipper for at skulle bladre rundt mellem en masse tegninger via tegningsnavne, lyder det fra Christian Ingemann Elvang.


Fast del af BIM-uddannelse

MT Højgaard har godt 600 licenser til Revu og anvender løsningen på kryds og tværs af virksomhedens søsterselskaber, herunder blandt andet hoved- og totalentreprenøren Enemærke & Petersen, elinstallatøren Lindpro samt Scandi Byg, der er specialist i præfabrikerede træmodulbyggerier. Inden implementeringen og opstarten af Revu i MT Højgaard var virksomheden gennem et introduktions- og uddannelsesforløb i Revu. Løsningen indgår i dag som en fast bestanddel af MT Højgaards interne BIM-uddannelse. Revu er desuden fuldstændig integreret med hele virksomhedens BIM-platform, for eksempel som plugin til Revit® og AutoCAD®.

På vej mod en fuldt digitaliseret fremtid

MT Højgaard investerer løbende i digitale processer for at øge produktiviteten. Senest har MT Højgaard anvendt Revu, da virksomheden byggede sit eget ultramoderne domicil i Søborg, som blev taget i brug i august 2016. Men også på supersygehuset Nyt Aalborg Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Universitetshospitalet i Aarhus anvender virksomheden Revu som det centrale omdrejningspunkt for al tegningshåndtering. "Vi er ikke 100 procent fri for printede tegninger. Men vi har valgt meget aktivt at satse på Revu, og vi kan se, at det fungerer rigtig godt i praksis. Selv ude i mandskabsvognene er det ved at blive et naturligt værktøj for vores mange forskellige faggrupper. Alene det at stå med et kæmpe smartboard, der ligger ned som en flad 2D-tegning, er virkelig en stor fordel," understreger Christian Ingemann Elvang. Han afslutter med at sige:

"Vi er meget optaget af hele tiden at arbejde os hen mod endnu bedre kommunikationsformer og mere transparente processer. Vi arbejder allerede målrettet på at blive de bedste inden for digitalisering i byggebranchen. Vi ser gerne, at endnu flere projekter i branchen køres som VDC-projekter, for det er den mest produktivitetsfremmende måde at arbejde på og den bedste måde at skabe samarbejde på mellem de forskellige faggrupper. Vi vil gradvist se processerne i byggebranchen blive mere og mere digitale, og den proces er Revu en central del af. For os er det derfor blevet et helt naturligt værktøj i den fortsatte digitalisering og modernisering af vores egne arbejdsmetoder."



*MT Højgaard har hovedkvarter i Danmark og køber Bluebeam-produkterne gennem NTI CADcenter, der er Bluebeam Gold Reseller.

Se, hvad Bluebeam kan gøre for dig

Få mere gjort under projektering, byggeri og overdragelse