1. Bluebeam Construction Software
  2. Prøv det gratis
  3. Open Mobile Navigation Close Mobile Navigation

Skanska omfavner digitale værktøjer til verdens mest kraftfulde neutronkilde

Ved European Spallation Source i Sverige kommer en partikelaccelerator til at blive verdens mest kraftfulde neutronkilde. Byggepartneren Skanska bruger Bluebeam Revu til at øge effektiviteten og til at spare tid på projektet. I de sidste seks år har Skanska investeret i at maksimere deres produktivitet og lukke kvalifikationskløften ved at samarbejde med Bluebeam om at digitalisere arbejdsgange på store, komplekse projekter.

Skanska i tal

  • 41.000 ansatte på verdensplan
  • Den 5. største byggevirksomhed i verden
  • 126,5 milliarder kroner i indtægter i 2016
  • 800 personer, der arbejder på European Spallation Source samtidigt
  • 643 millioner kroner – prisen for forlængelse af jernbanerne i Lund
  • 4,2 milliarder kroner – prisen for at bygge European Spallation Source

Skanska, som er en af verdens største byggevirksomheder, ved, at de skal tage sig af deres egne for at blive ved med at være en succes og vokse i størrelse og rentabilitet. Det omfatter, at de tilbyder de nyeste og bedste digitale værktøjer, så deres ingeniører, arkitekter og bygningshåndværkere kan arbejde hurtigere, sikrere og smartere. Disse værktøjer hjælper dem også til at fokusere på det, de er bedst til: at finde innovative løsninger og at bygge faciliteter i verdensklasse, såsom European Spallation Source (ESS) Research Facility i Lund i Sverige.På ESS, som står til at åbne i 2024, bygger Skanska det universitetsområde, der bliver hjemsted for verdens mest kraftfulde lineære protonaccelerator. Forskningsfaciliteterne til en værdi af 3,6 milliarder kroner vil samle omkring 3.000 forskere om året, og faciliteterne kommer til at indeholde et wolframhjul, som bliver nedkølet med helium, samt en række laboratorier og et datacenter. Skanska er også i færd med at bygge en 6,5 km lang letbane, der skal forbinde Lunds hovedbanegård med ESS. Til et projekt i den størrelsesorden og med den kompleksitet er virksomheden afhængig af Bluebeam® Revu® og Bluebeam Studio™ i alle projektets faser – lige fra projektgranskning til ændringer på byggepladsen.

Skanska vurderer, at deres tætte samarbejde med Bluebeam er en nødvendighed i forhold til at opnå succes, i takt med at det nye århundrede har sine egne udfordringer. "Vi er nødt til at forandre os med tiden, og vi har brug for virksomheder, der støtter vores firma i at gøre det samme", siger Emil Hagman, digital coach for sundhed, sikkerhed og bæredygtighed hos Skanska Sverige. "Det er Bluebeam virkelig gode til". Ifølge Emil er samarbejdet mellem Skanska og Bluebeam et forbillede for, hvordan et partnerskab bør fungere. Partnerskabet understøtter flere vigtige dele af godt byggeri og god forretning: at skabe forbindelse mellem arbejdere, så deres kommunikation er smertefri og nem, at tilpasse værktøjer, så arbejdsgangene kan standardiseres og skræddersys alt efter individuelle behov, samt at beholde og tiltrække den bedste arbejdskraft.


Projektet bringer folk sammen på tværs af tid og sted

Der er næsten 650 km fra Skanskas hovedkvarter i Stockholm til byggepladsen ved ESS i Lund, som er et af virksomhedens mest ambitiøse projekter til dato. Nogle ingeniører arbejder i hovedstaden, mens andre arbejder på lokale kontorer rundt omkring i Sverige. Andre har base i Lund, hvor de tager frem og tilbage fra kontoret til byggepladsen. Til et projekt i denne størrelsesorden er der dusinvis af ansatte hos Skanska, som har dedikeret deres tid til at projektere, bygge og føre tilsyn med byggeriet af universitetsområdet samtidig med deres andet projekt med forlængelsen af letbanen i Lund. Når man tager Skanskas størrelse og arbejdets omfang i betragtning, er det nødvendigt, at alle parter kan kommunikere i realtid, så planerne bliver gennemgået med rettidig omhu, og ændringer kan blive implementeret for at undgå forsinkelser i tidsplanerne – eller endnu værre – dyrebare fejl i det egentlige byggede miljø.

Feroz Razwan, bygningsingeniør og BIM-leder, oplever fordelene ved digitale tegninger hver dag. Tidligere blev en tegning markeret fysisk og sendt til et eller flere kontorer for at blive gennemgået. Nu er kommunikation øjeblikkelig og strømlinet med muligheden for at markere dokumenter på byggepladsen ved at bruge Revus mobilapp og sende tegningerne digitalt til alle parter. Desuden sparer Skanska en betragtelig sum på omkostninger til papir.

Digitale tegninger giver ikke kun brugerne mulighed for at se, hvilke ændringer der er blevet implementeret, men også af hvem. "Hvis jeg udskriver en tegning og laver nogle markeringer, så sætter jeg ikke min signatur på, så ingen har mulighed for at vide, hvem der har gjort det og hvorfor. Men i Revu kan jeg lave nogle markeringer, og så kan alle se, hvem der har gjort det. Jeg kan tilføje kommentarer, som måske ikke er synlige i begyndelsen, men man kan altid finde informationen, og det er meget vigtigt", siger Feroz. Der er et øget niveau af ansvarlighed med annotationslister i Revu. Ændringer kan spores og opdateres, så problemer ikke bliver hængende. Og det er nemt at se, når der er blevet taget hånd om et problem. Yderligere kan et hold nu bedre forstå det unikke bidrag, som alle personer yder til projektet. Jimmy Forsberg, Skanska Sveriges programejer for Bluebeam og udviklingschef for GoMobile, pointerer vigtigheden af, at man har hurtig adgang til tegningerne overalt, uanset om det er på byggepladsen eller i løbet af en travl dag på kontoret. "Vi har mange kollegaer ude på byggepladsen. Derfor hjælper simple løsninger og funktioner såsom Batch Link meget, fordi vi kan navigere i tegningerne meget hurtigere, særligt på vores iPads".

Staffan McLearnon, produktionsleder hos Skanska Sverige, bruger regelmæssigt Revu, når han er på farten og projekterer trafikplaner, som f.eks. til forlængelse af jernbanen i Lund. "Vi bruger Bluebeam til at skitsere og tegne trafikplaner. Vi kan tage ud på byggepladsen og se, hvad vi netop har tegnet, for at sammenligne det med virkeligheden og så lave eventuelle forbedringer på stedet".

Samarbejde og kommunikation rækker også ud over geografiske afstande. Lotta Wibeck, program-, forretnings- og forandringsleder hos Skanska Sverige, har bemærket, at når hun taler med fagfæller, nævner de ofte software som Revu, fordi det giver dem mulighed for at skabe kontakt til kolleger, som de muligvis ikke havde skabt kontakt til uden. "Når vi spørger folk, hvem de får mest hjælp fra, siger de, at det er den person, der sidder ved siden af dem. Det er som regel ligegyldigt, om kollegaen ved siden af dig er ung eller gammel. Man hjælper hinanden uanset hvad. I byggebranchen kan man ikke vente til næste dag med at få et svar. Man sidder fast på grund af et aktuelt problem, og man har brug for at få hjælp med det samme". Når folk forstår værdien af Revu, og at programmet kan hjælpe dem med deres arbejde og med at få løst problemer hurtigere, er de ivrige efter at mestre det. En arbejdsplads, hvor folk kommunikerer med effektivitet og entusiasme, og hvor man kommer til at lære sine kollegaer at kende, er en arbejdsplads, hvor effektivitet og produktivitet kan ryge i vejret.

"Når folk forstår værdien af Bluebeam, og at programmet kan hjælpe dem med deres arbejde og med at få løst problemer hurtigere, er de ivrige efter at mestre det".

En skræddersyet løsning

Skanska, en virksomhed med omtrent 10.000 ansatte i Sverige, har cirka 5.000 ansatte, der bruger Revu. Det betyder, at ansatte i en række forskellige roller og med forskellig erfaring bruger softwaren på daglig basis på kontorer overalt i verden. Brugervenligheden, muligheden for at standardisere funktioner i hele virksomheden og at tilpasse softwaren til den enkelte bruger er det, der gør den så værdifuld for så mange mennesker.

Jimmy, hvis job er at tage almindelige arbejdsgange og forbedre dem, er overbevist om, at Revu kan forbedre folks arbejdsliv. "Det gør meget af vores arbejde mere enkelt. Man har brug for noget, der er forholdsvist enkelt, nemt og intuitivt at bruge, og der skal være mulighed for at tilpasse det alt efter ens behov". Ved at bruge Revu kan Skanska oprette et sæt værktøjer, som er tilgængelige for alle brugere, hvilket sikrer, at symboler og beregninger er identiske på tværs af alle Skanskas dokumenter. Det gør det nemmere for alle i firmaet at komme ind i et projekt og forstå, hvad planerne er med det samme. Det hjælper også med at bygge institutionel hukommelse og indlæring i takt med, at det er nemmere at udtrække og sammenligne data, når det er standardiseret. Samtidig kan alle brugere, lige fra konstruktionsingeniøren til projektlederen, tilpasse deres værktøjssæt ved f.eks. at skjule knapper, der ikke er brugbare, og vise dem, der er.


"Det hele handler om de små ting, såsom genveje, alle de små funktioner, som vi allesammen bruger på daglig basis. Det er netop dem, der sparer os for megen tid", forklarer Jimmy. Den nemme tilpasning har også overbevist nye brugere om at tage springet og prøve Revu. Skanska Sverige har brugt en blød tilgang, hvor kollegaer støtter hinanden i takt med, at de udforsker den digitale projekteringsverden – i stedet for at ledelsen påtvinger medarbejderne softwaren. Emil forklarer, at taktikken er "ikke at prakke folk noget på, men i stedet at lade dem tage det til sig af egen fri vilje. Når de åbner Revu, ser de en masse knapper og værktøjer, og det kan godt være lidt intimiderende for nogen. Jeg viser dem: ‘Dette er brugergrænsefladen, og du kan ændre på det hele. Hvis du ikke vil have værktøjerne dér, kan du fjerne dem. Det er i sidste ende dig, der skal udføre arbejdet. Derfor skal du være komfortabel med værktøjet’".

Giv de ansatte mulighed for at give det bedste af dem selv

"I sidste ende er det dem, der arbejder på projektet, som gør en forskel", forklarer Lotta. Hvert eneste byggeprojekt kræver rigtig meget, og det er ikke en let opgave at bygge et komplekst, sikkert og enormt universitetsområde som ESS, men Lotta ved, at den vigtigste del af ethvert firma er de ansatte. "Uden vores medarbejdere er vi ingenting, og hvis vi tager os godt af dem, får vi det bedste".

"Uden vores medarbejdere er vi ingenting, og hvis vi tager os godt af dem, får vi det bedste".


Det er efterhånden en universel sandhed, at medarbejdertilfredshed er direkte relateret til medarbejderengagement. Det betyder, at medarbejdere, der er tilfredse, er mere engagerede i deres firma og i forlængelse af det også i de projekter, som de arbejder på. Det øger produktiviteten, og i sidste ende kan det ses på bundlinjen. En af de metoder, som Skanska Sverige tager i brug for at sørge for, at deres medarbejdere er tilfredse, er at bruge Revu til at fjerne mange af de kedelige opgaver, som de færreste bryder sig om, såsom langtrukne, monotone beregninger, organisering af materialer og efterbearbejdning.

Ingeniører som Feroz har oplevet det på egen krop. "Bluebeam løser mine daglige opgaver mere effektivt, så jeg kan blive færdig med flere af dem på kortere tid. Og det er ikke bare mig. Det samme gælder for alle mine kolleger". Emil underviser sine kollegaer i at bruge Revu og Studio som en del af sit arbejde. Han siger, at der ofte er et øjeblik i løbet af undervisningen, et slags "aha-øjeblik", når de indser, at ‘Halløj! Nu kan jeg slippe for at lave den her kedelige ting, som jeg har lavet i to eller tre år. Det er nu fjernet fra min arbejdsbyrde’". Ifølge Emil er det, hvad Bluebeam har gjort for ham og mange andre – fjernet kedeligt arbejde.

Det gavner ikke kun Skanska i dag at omfavne digitale værktøjer, der gør arbejdslivet nemmere. Det avancerer også morgendagens Skanska. Den nye generation er blevet født i den digitale tidsalder, og de vil ikke bare acceptere, men ligefrem forvente, at deres arbejdsgiver omfavner de nyeste værktøjer til at mindske mængden af kedsommeligt arbejde og giver dem adgang til det, som de har brug for på kontoret, byggepladsen, derhjemme og alle andre steder. "Vi er nødt til også at fokusere på fremtidens ansatte", siger Emil. "Vi er nødt til at følge med. I fremtiden vil folk forlange meget mere af mobiliteten og de digitale arbejdsgange, som de bruger. Vi kan ikke stoppe med at digitalisere".

Jimmy er fuldstændig enig.

"Vi taler meget om Bluebeam-fornemmelsen. Vi har altid én, sommetider to, nogle gange endda fem personer, som henvender sig efter undervisningen for at sige: ‘Denne funktion kommer virkelig til at hjælpe mig med dette. Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til det tidligere’".

Se, hvad Bluebeam kan gøre for dig

Få mere gjort under projektering, byggeri og overdragelse