Rambøll fører ingeniørarbejde ind i det digitale 21. århundrede
Rambøll i tal
- 300 afdelinger på verdensplan
- 13.000 eksperter
- 15 projekter i det renoverede kvarter Kings Cross i London
- Verdens største bygning af krydslamineret træ
- 11,8 milliarder kroner i indtægter i 2016
"Vi kan ikke fortsætte med at bygge på samme måde, som vi har gjort i de seneste 100 eller 200 år", siger Alex Lawrence, chef for konstruktion hos Rambøll i Storbritannien. "Teknologien gør store fremskridt." Byggebranchen halter langt bagefter andre store brancher, når det kommer til implementering af teknologi og stigning i produktiviteten. Rambøll, den danske rådgivende ingeniørvirksomhed med afdelinger i hele verden, ser digitalisering som løsningen på historiske udfordringer i branchen. "Vi har meget mere data at lege med, og det gør det muligt for os at projektere, udvikle og bygge på en anden måde – på måder, vi ikke har tænkt på endnu", tilføjer Alex Lawrence.
Rambølls nylige sanering af kvarteret Kings Cross i London og et boligkompleks i det nordlige London illustrerer materialiseringen af disse fremskridt. For begge projekter satte projektingeniører deres lid til de digitale værktøjer fra Bluebeams softwareløsninger Bluebeam Revu og Bluebeam Studio, og Alex Lawrence tror på, at disse værktøjer og andre digitale fremskridt vil være uvurderlige for med succes at navigere de næste 100 års tekniske udfordringer.
Hurtigere koordination, hurtigere problemløsning
Andrew Mather, ledende konstruktionsingeniør hos Rambøll i Storbritannien, ser Revu og Studio som yderst vigtige for det niveau af samarbejde, der er blevet allestedsnærværende for projekter, der involverer ingeniører, bygningshåndværkere og bygherrer fra hele verden. "Brugen af digitale projekteringsværktøjer betyder, at vi kan koordinere meget hurtigere på en meget mere nøjagtig måde og derved opnå meget højere produktivitetsniveauer", forklarer han.
Blandt Rambølls imponerende projekter er Dalston Works, et lejlighedskompleks med 121 lejligheder fordelt på 10 etager, der vil være den største bygning af krydslamineret træ (CLT) i verden, der nogensinde er bygget. På grund af dårlige jordbundsforhold og fortsat udvikling af undergrundsbanen er CLT-bygningen betydeligt lettere, end den ville have været, hvis den blev bygget af beton, og det vil spare 2.400 ton kulstof i forhold til en betonramme.
Som Andrew Mather forklarer, indebar byggeprojektet nogle specifikke udfordringer: "De krydslaminerede træpaneler blev fremstillet i Østrig, flere uger inden de rent faktisk blev installeret på byggepladsen. Alle åbningerne, alle dørene og alle vinduerne skulle være korrekte på alles tegninger og i fremstillingsmodellen. Revu gjorde det muligt for os at overlejre oplysninger fra forskellige kilder og sikre, at der ikke var nogen fejl. Sammen med andre 3D-modeller kunne vi på den måde sikre, at projekteringsteamet var helt på linje med hinanden, før det blev fremstillet."
"Revu gjorde det muligt for os at overlejre oplysninger fra forskellige kilder og sikre, at der ikke var nogen fejl."
Uden digitale værktøjer ville den slags tæt koordinering have taget betydeligt længere tid og ville have krævet omfattende brug af papirtegninger og møder ansigt til ansigt. Alt dette ville have forlænget byggetiden, hvilket muligvis ville have skabt forsinkelser i planlægningen og øget risikoen for fejl. I stedet gjorde Revu det muligt at foretage alle ændringer digitalt og at spore dem, så hver part vidste nøjagtigt, hvem der havde lavet en ændring og hvornår. Derefter kunne enkeltpersoner kommentere denne ændring og for eksempel markere noget som "Godkendt" med et stempel eller anmode om yderligere oplysninger eller ændringer.
I Kings Cross, et saneringsprojekt, hvor Rambøll arbejdede på 15 forskellige steder, var det afgørende at koordinere og planlægge fremad. Revu gjorde det muligt for alle involverede parter at foregribe de udfordringer, der lå forude, i et velkendt filformat, PDF, som alle kunne forstå. "Vi har haft enorm stor gavn af 3D-modellering og koordinering i et 3D-miljø. Revu er en tilgængelig platform, hvor alle kunne se denne koordinering og komme de udfordringer, der kunne være på byggepladsen, i forkøbet," siger Ruth Johnson, en ledende konstruktionsingeniør, der arbejdede på projektet. Ved at bruge overlejrings- og sammenligningsfunktionerne i Revu kunne ingeniørteamet håndtere problemer, før de var under tidspres.
Et af projekterne i Kings Cross involverede en betonbygning og håndtering af oplysningerne om bygningens forstærkning. Ruth Johnson udtaler, at dét at kunne bruge Revu på byggepladsen gjorde det muligt for hende at foretage ændringer, mens hun rådførte sig hos byggeteamet i realtid, og derefter sende disse ændringer tilbage til kontoret eller indsætte dem i hoveddokumenterne. "Revu har været uvurderligt for mig og gjort det muligt hurtigt at forstå, hvad der var projekteret, hvilke konsekvenser det kunne have og derefter kommunikere det til alle de personer, der var involveret i implementering af den ændring. Det har været enormt værdifuldt", tilføjer hun.
"Revu har været uvurderligt for mig og gjort det muligt hurtigt at forstå, hvad der var projekteret, hvilke konsekvenser det kunne have og derefter kommunikere det til alle de personer, der var involveret i implementering af den ændring."
Opbygning af en institutionel hukommelse
Det er en gængs regel i branchen, at ingeniører aldrig projekterer det samme to gange, men det betyder ikke, at det ikke kan være nyttigt at have et let tilgængeligt arkiv over tidligere projekter. "Ved hjælp af digitale projekteringsmetoder," siger Andrew, "er vi i stand til at føre lidt af vores viden fra tidligere projekter og noget af den faktiske detaljerede projekteringsforståelse videre til projekter i de tidlige stadier og dermed kunne træffe velinformerede beslutninger og mindske risici." Dette forhindrer komplikationer i senere faser, hvor ændringer kan være bekostelige og tage værdifuld tid. I Kings Cross-projektet betød dette, at ingeniører på forskellige projekter kunne kommunikere via deres arbejde og dele dokumenter, erfaring og viden fra tidligere opgaver. For eksempel kan løsninger på problemer med jordbundsforhold eller lokale sikkerhedsregler nemt tilpasses fra et projekt til et andet for at passe til de nye specifikationer.
På et bredere plan drager Rambøll fordel af Tool Chest-funktionen i Revu til at bygge en fungerende institutionel hukommelse. Via virksomhedens server har hver Rambøll Revu-bruger adgang til det samme sæt digitale tegneværktøjer, symboler og sikkerhedsfunktioner, hvilket gør det muligt for ingeniørerne at bruge det på farten og sikre skitser i høj kvalitet.
I Dalston Works-projektet kunne bygningsingeniører bruge Tool Chest til at markere det tekniske dokument for at vise, hvor de mekaniske rør skulle installeres. "Programmets mulighed til at blive tilpasset forskellige brugere og den måde, som de bruger det på, er en af programmets vigtigste funktioner," siger Andrew.
Effektivitet og risikoreduktion
Kunder i dag forventer projekter af højere kvalitet end nogensinde før, inden for et kortere tidsrum og til den samme pris. Dette betyder, at ingeniørfirmaer, der gerne vil trives i det 21. århundrede, skal omfavne teknologi, som øger produktivitet og effektivitet uden at ofre det omhyggelige tilsyn, der hjælper med at sikre sikkerhed og mindske risikoen.
Alex Lawrence har stærke følelser for, hvilken vej byggebranchen skal gå. "Hvis du ser på data, der går 10 år tilbage, kan du se, at byggebranchen virkelig halter bagefter med hensyn til produktivitetsvækst sammenlignet med resten af Storbritannien." Med digital projektering kan ingeniører realisere værdien og produktiviteten, men også den strukturelle form og elegance, som de – og projektejerne – ønsker at skabe."Byggebranchen kan være et farligt sted", siger Ruth Johnson. "Revu var som en platform særdeles vigtig til at kommunikere risici. En central del af helbreds- og sikkerhedsstyring er at sikre, at alle forstår de eventuelle tilbageværende risici. Revu og dets evne til meget hurtigt at redigere de oplysninger, som du får, betyder, at jeg kunne lave markeringer og fremhæve risici meget, meget tydeligt." Disse funktioner gjorde det muligt for personer på byggepladsen at få det markerede dokument og hurtigt vurdere situationen, før de påbegyndte noget. Og fordi Revu kan tilgås på farten, gav det også mulighed for personer på byggepladsen at bidrage med deres egne data, f.eks. hvorvidt der stadig var en overset eller ignoreret risiko og sende disse oplysninger tilbage til kontoret.
Selektiv automatisering: Lad de bedste medarbejdere arbejde bedst muligt
Det er ikke nogen hemmelighed, at byggebranchen er midt i en krise: Der er en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, og der er simpelthen ikke nok gode kandidater til jobbene. Én måde at beholde værdifulde medarbejdere og tiltrække ny kompetent arbejdskraft på er ved at gøre arbejdet sjovere. Som Andrew ser det, er digitalisering en taktik, som virksomhederne kan bruge til at få bugt med manglen på kvalificeret arbejdskraft.
"Med værktøjer som Revu kan det administrative arbejde reduceres kraftigt, så vi kan bruge mere tid på de innovative aspekter og øge værdien i projekterne. Det er gennem eksempler som Dalston Works, der er verdens første af sin slags, at vi kan have det sjovest på projekter." Og hvem vil ikke have et arbejde, der er mere sjovt og mindre kedeligt? Når almindelige standardopgaver fjernes fra ingeniørens bord, kan vedkommende fokusere på det, der virkelig betyder noget. Fordelene ved dette er vidtrækkende: højere tilfredshed på arbejdspladsen, større effektivitet og en bygning, som folk er stolte af at sige, at de har arbejdet på.
Når samtalen kommer ind på digitalisering og automatisering, bekymrer mange sig ofte over, om det betyder, at maskiner erstatter mennesker på arbejdspladsen. Men det er ikke sådan, Rambøll ser det. "Fremtiden for byggebranchen omfatter i høj grad menneskelige input og at kunne kombinere det menneskelige sinds kreativitet, men det kræver også styrken og hjælpen fra de digitale projekteringsværktøjer", siger Andrew.
Ved at give plads til mere samarbejde via Studio og ved at drage fordel af værktøjer som Batch Link og automatisk opmåling fjernes meget af det rutineprægede og ensformige arbejde fra ingeniørprocessen. Ingeniører kan fokusere på ingeniørarbejde og kan være forsikrede om, at Revus automatiske opmålinger er præcise. Ikke alle, som begynder at arbejde hos Rambøll, vil være en erfaren Revu-bruger, så softwarens store tilpasningsmuligheder og brugervenlighed på alle niveauer er en stor fordel for virksomheden.
Alex forstår behovet for at styrke ingeniører til at udføre deres bedste arbejde. "Vi investerer stort i vores egen teknologiske udvikling", siger hun. "Vi har en lang række digitale projekteringsværktøjer, som vi bruger og udvikler internt. Vi er dog også glade for at arbejde sammen med eksterne virksomheder og bruge deres software, der er let tilgængeligt. Bluebeam er et godt eksempel på dette."
Rambøll: Klar til den tredje industrielle revolution
Når byggebranchen møder tynde margener og en kvalifikationskløft, og kunderne forventer mere på kortere tid og til samme pris, skal virksomheder gennemgå fundamentale ændringer i de kommende år for at overleve og trives. Rambøll har valgt at gribe dette øjeblik som den perfekte anledning til at geninvestere i teknologi og i deres medarbejdere. Så meget ingeniørarbejde handler nu om computerkodning og parametrisk projektering frem for pen og papir. Ved at kombinere menneskelig kreativitet og styrken ved digital software "kan vi skabe de bedste produkter på en meget hurtigere måde", siger Andrew.
Alex kalder dette øjeblik for "den tredje industrielle revolution". Lettere koordination mellem parterne, udnyttelse af styrken i data og brugervenlighed er alle faktorer, der har inspireret Rambøll til at sætte deres lid til Revu og Studio. "Det er meget enkelt, det er meget let at bruge, det har en enkel brugergrænseflade, og det kan bruges af alle i konstruktionskæden, fra konsulenter og hele vejen til underentreprenører på byggepladsen", siger Alex.
Digital projektering er fremtidens tankegang. Hvis Kings Cross og Dalston Works er nogen indikation, er Rambøll i spidsen for en spændende og digital ny æra inden for byggebranchen.